Adobe Voice

Adobe VoiceAdobe har lanceret en ny spændende iPad app – Adobe Voice, hvor du kan skabe fantastiske animerede videoer på få minutter.

Du starter med at indtale en lydbesked, dernæst matcher du din lydbesked med et billede fra det medfølgende clipart-bibliotek (25.000), dine egne m.fl. og derefter gør Adobe Voice resten ved at tilføje animationer og et backing track.

Det færdige resultat kan derefter deles via e-mail , Twitter, Facebook , eller endda indlejres på en personlig hjemmeside (se mit forsøg nederst).

Adobe Voice er gratis.

App Store Logo

Matematik: MyScript Calculator

MyScript CalculatorNu kan du bruge din tablet som regnemaskine. Det specielle ved MyScript Calculator er, at den bruger skriftlig input – din håndskrift. Skriv dit regnestykke med en finger eller stylus og app’n læser din håndskrift og returnere resultatet.

Hele processen er hurtig, intuitiv og nem. Den er perfekt til små beregninger eller mere komplekse matematiske ligninger.

App Store Logo Link til Google Play

Math QuizUp

Er du hurtigere til subtraktion end en fra Sverige? Kan du besejre en canadier i division?

I Math QuizUp skal du konkurrere i realtid mod andre spillere fra hele verden.

Hvert spil består af to spillere der skal dyste mod hinanden igennem ti runder. Jo hurtigere du kan svare rigtigt på hvert spørgsmål, jo flere point vinder du!

Link til App Store

Mathfeud – tal fremfor ord

Vi har spillet Wordfeud, tegnet i DrawSomething og fundet ord i Rumble.

Modstykket til Rumble, hvor man skulle forbinde bogstaver, er nu kommet. Nu skal vi til at forbinde tal for at løse så mange regnestykker som muligt på to minutter. Du spiller mod dine venner eller en tilfældig. Din modstander skal løse præcis de samme regnestykker, og den, der får flest point, vinder. Et spil Mathfeud består af tre runder, der alle varer to minutter.

Når du starter et spil, kan du vælge niveau let, medium eller svært. På det lette niveau skal der lægges tal sammen, mens du skal gange på medium og både gange og dividere på det svære niveau.

App’n er gratis, men kan opgraderes for 19,- kr. så man kan øve sig, blive fri for ventetid, reklamer m.m.

Link til App Store

Mathfeud er desværre ikke til Android, men du kan vælge Mathfeud Free, der er en Wordfeud klon bare med tal.

Link til Google Play