Brug Dropbox sammen med PersonaleIntra

DropBox LogoHent billeder og dokumenter fra skyen

I version 5.2 er det nu muligt at kopiere filer fra skyen til SkoleIntra. I første omgang er det en integration til Dropbox, men det er tanken, at der senere skal kunne tilbydes integration til andre cloud-tjenester. For at kunne hente filer fra Dropbox kræves naturligvis, at brugeren først opretter en konto hos Dropbox. Dernæst skal brugeren give tilladelse til, at SkoleIntra kan få adgang til Dropbox.
I LærerIntra gøres det under:
Admin > Mine indstillinger > Adgang til filer i skyen.
I ElevIntra er der en tilsvarende mulighed under:
Eleven > Mine indstillinger > Adgang til filer i skyen.
Forældrene skal benytte menupunktet
Indstillinger > Adgang til skyen i ForældreIntra.
Når brugeren har godkendt integrationen, vil Dropbox automatisk dukke op som en valgmulighed, hvor man vælger filer, fx i fotoalbum og i dialogbokse til valg af billeder, dokumenter samt ved udpegning af bilag til beskeder, dagbøger, ugeplaner, årsplaner og elevplaner.

Upload til Dropbox

Upload til Dropbox er implementeret i dokumentarkivet og billedarkivet i LærerIntra, ElevIntra og Forældreintra. Desuden kan der uploades til Dropbox fra samlemapper i LærerIntra og ElevIntra. Upload til Dropbox findes under ikonet “Flyt eller kopier”.
For at kunne uploade til Dropbox skal brugeren have givet SkoleIntra adgang til sin Dropbox-konto.

Optimering til tablets

Der er foretaget en række optimeringer, som gør det nemmere at bruge SkoleIntra på IPad og andre tablets:

  • Layoutet er justeret, hvor visningen på tablets ikke var optimal.
  • Picklister erstattes af selectbokse på tablets.
  • Der benyttes en alternativ dialogboks til udpegning af modtagere af beskeder og SMS’er på mobile enheder.
  • Pop-up vinduer er erstattet af indlejrede vinduer.
  • Filudveksling ved hjælp af Dropbox

Videoscribe (32 kr.)

VideoScribe er en helt enestående måde, hurtigt og nemt, at skabe animerede videoer – også kaldet Whiteboard animation eller Hurtig tegning,

Placer tekst og tegninger (enten fra det enorme bibliotek af hundredvis af billeder, fra internettet eller din egen bibliotek) på et lærred, sæt tid og tilføje et lydspor. Tryk på Afspil og læn dig tilbage for at se din kreative evner udfolde sig som en hånd der på magisk vis tegner/skriver din præsentation.

Der er uendelige muligheder med denne app og du vil være i stand til nemt at oprette ubegrænset projekter med ideer, historier, tanker og meget mere og på en sjov måde få kommunikeret dit budskab ud.

Den færdige film kan gemmes på din iPad eller direkte til YouTube, Facebook eller Dropbox.

Nedenstående video er lavet i bussen fra Aabenraa til Esbjerg.

Link til App Store

Math QuizUp

Er du hurtigere til subtraktion end en fra Sverige? Kan du besejre en canadier i division?

I Math QuizUp skal du konkurrere i realtid mod andre spillere fra hele verden.

Hvert spil består af to spillere der skal dyste mod hinanden igennem ti runder. Jo hurtigere du kan svare rigtigt på hvert spørgsmål, jo flere point vinder du!

Link til App Store

FastFoot – Virtuel fangeleg

Spil det “Bedste Virtuelle spil i den rigtige verden” med dine venner på Android, iPhone og Nokia.

Du vælger området: dit kvarter, i skoven eller på skolen.

En spiller er ‘X’, de andres er ‘Runners’. Hvis du er Runners er dit mål, at komme så tæt på X som muligt. Du fanger X hvis du kommer ind på en radius af 30 m. Xs mål er at undslippe under hele spillet.

X får løbende opdateringer af Runnernes placeringer på hans radar. Xs fordel er, at hans egen position kun sendes hver 6 min.

Din mobil er din radar og viser GPS-positionerne på de andre spillere. Kommuniker via voice chat.

Link til Google Play

Mathfeud – tal fremfor ord

Vi har spillet Wordfeud, tegnet i DrawSomething og fundet ord i Rumble.

Modstykket til Rumble, hvor man skulle forbinde bogstaver, er nu kommet. Nu skal vi til at forbinde tal for at løse så mange regnestykker som muligt på to minutter. Du spiller mod dine venner eller en tilfældig. Din modstander skal løse præcis de samme regnestykker, og den, der får flest point, vinder. Et spil Mathfeud består af tre runder, der alle varer to minutter.

Når du starter et spil, kan du vælge niveau let, medium eller svært. På det lette niveau skal der lægges tal sammen, mens du skal gange på medium og både gange og dividere på det svære niveau.

App’n er gratis, men kan opgraderes for 19,- kr. så man kan øve sig, blive fri for ventetid, reklamer m.m.

Link til App Store

Mathfeud er desværre ikke til Android, men du kan vælge Mathfeud Free, der er en Wordfeud klon bare med tal.

Link til Google Play

SMART Notebook til iPad’n

Nu har SMARTTech endelig fået konverteret deres Notebook software til iPad’n.

Med SMART Notebook app’n på din iPad, kan du nu bruge mange af de software-værktøjer, du typisk anvender på SMART Boards interaktive tavle. Du kan nu åbne alle SMART Notebook-filer og kan desuden skrive, slette, tilføje tekst, flytte objekter og indsætte billeder direkte fra iPad’ns kamera.

Denne app gør det muligt for dine elever at bruge deres iPad til at gennemgå dit IWB-materiale og færdiggøre tavleopgaverne, der bagefter kan gemmes og e-mailes tilbage til dig. Elevernes Notebooks kan også vises på SMART Board interaktive whiteboard ved hjælp af AirPlay (og Apple TV) eller med et vga-kabel.

Desværre virker tavlens funktioner ikke, når billedet vises fra en iPad. Du bliver nødt til at bruge iPad’ns funktioner for interaktivitet.

Link til App Store

Gratis apps til den første læsning

Lille Læser (gratis)

Udforsk læsningens verden, undersøg bogstaver og ord igennem app’n “Lille Læser” hvor du har mulighed for at prøve kræfter med skriftsproget og med læsning.

Lille Læser er velegnet til børn i alderen 0 til 5 år, deres forældre, bedsteforældre, pædagoger og dagplejere.

Link til App Store

 Dansende Bogstaver (gratis)

Træne og lege med bogstaver og på den måde opnå en sikkerhed i bogstavernes form og lyd på dansk. Lytte til og gentage – eller endda danse – bogstavernes lyde.

Dansende Bogstaver kan med fordel bruges af børn i undervisning i dansk i indskoling, børn i førskolen og specialundervisningen.

Link til App Store Link til Google Play

Se bogstavslyde (gratis)

Se Bogstavlyde viser ved hjælp af animation, hvordan bogstavernes lyde udtales, hvor lyden kommer fra og hvordan tunge og læber skal bruges til at forme de forskellige bogstavlyde.

Se Bogstavlyde kan med fordel bruges til undervisning af børn i dansk i indskoling, børn i førskolen og specialundervisningen.

Link til App Store Link til Google Play